Brætspillet Republic of Rome (Avalon Hill) er et historisk politik/diplomatispil med militære overtoner. Det dækker perioden fra den 1. Puniske Krig (264-241 f. Kr.) til Cæsars død i 44 f. Kr., altså ca. 250 år.
Der er mulighed for at spille tre forskellige scenarier: den tidlige republik, den mellemste republik og den sene republik. De tre scenarier kan kombineres til ét langt kampagnespil.
I Republic of Rome er spillerne ledere af en fløj eller et parti i det romerske senat. Spillerne skal træffe beslutninger og lave aftaler, som (selvfølgelig) især tilgodeser dem selv og deres fløj, men også Roms interesser lokalt og ude i verden må tilgodeses. Det sidste kræver et vist samarbejde mellem spillerne.
Spillet vindes hvis 1) en af spillernes senatorer sammenlagt har erhvervet 35 “influence points”; 2) en af spillernes senatorer bliver valgt til livsvarig konsul; 3) en spillers fløj eller parti i senatet har flest “influence points” sammelagt, når sidste kort er trukket fra bunken; eller 4) en spiller starter en borgerkrig og vinder. Der kan også ske det, at alle spillerne kan tabe til spillet. Det sker, hvis spillerne ikke kan samarbejde og Rom bliver invaderet og erobret af fjendtligsindede nabofolk og stammer.
Spillet kan spilles af 1-6 spillere, men det funger bedst med min. 4 spillere.
Faktaboks
- Kategori: Historisk, strategi, diplomati
- Spillere: 1-6
- Sværhedsgrad: Medium/svært
- Producent: Avalon Hill