Kill Doctor Lucky

Cheapass Games er stiftet og hedder sådan fordi, de synes spil er for dyre. Og hvorfor er de for dyre? Det er de fordi der er alle mulige lækre brikker og terninger som man allerede har et sæt af til alle de andre spil. Så filosofien er at de sælger kort og spilleplade og vi kommer selv med resten. Det er sådan set meget sympatisk – og rart at man kan købe et billigt spil en gang imellem. Men vi vil jo gerne have de lækre brikker at røre ved.

Historien i Kill Doctor Lucky er at spillerne tilfældigvis er samlet i Doctor Luckys store villa en mørk og stormfuld aften og pludselig går lyset ud. Vi hader allesammen doktoren af forskellige årsager og beslutter os for at gribe chancen for at slå den gamle ihjel. Ingen ved om de andre at de pønser på det samme, så det gælder om at klare ærterne uden at nogen ser det – og at være den som det lykkes for.

Spillepladen (som består af otte stykker karton) er Doctor Luckys villa og man bevæger sig rundt i rummene i en søgen efter våben. Når man er alene med Doctor Lucky smider man et kort med et våben på. Det er for eksempel en hækkesaks, en stor, rød hammer eller dårlig fløde(!) og de har forskellig styrke, nogle bliver ekstra kraftige når de spilles i et bestemt rum (billardkøen i billardstuen, fx). Nu skal de andre spillere så forsøge at afværge mordforsøget ved at smide Failurecards. Det går på tur så den der sidder sidst kommer til at smide det der måtte mangle. Det gælder altså om at overbevise de foregående om at man virkelig ikke har flere. Selvfølgelig skal mordforsøget afværges men det skal helst være de andre der gør det, så de ikke kan afværge mit angreb der kommer lige om lidt. På den anden side vinder man jo ikke hvis den sidste rent faktisk ikke havde flere kort.

Det hele er ret humoristisk skrevet, ikke bare mordvåbnene, især failurecardsne som er fx “Du fryser på stedet pga en passerende isbil” eller “Uden advarsel begynder doktoren pludselig at rotere, du bilver distraheret”.

Det er ikke et spil med dyb strategi, meget afhænger af de kort man trækker. Spiller man med lurepassere kan man også komme til at gå rundt i huset og vente på at nogle andre bruger deres våben på at trække failurecards.

Spillet er i et højt tempo og med simple regler så det egner sig glimrende til en lidt våd aften med snak rundt om bordet. De morsomme kort og bluffelementet er medvirkende til at også ikke-spillere vil synes det er sjovt. Producenten mener at man kan være op til 10 personer, meen så tror jeg nok at der kan gå lidt for længe mellem turene. Op til syv kan man dog sagtens være.