Ingen tvivl om, at der er de “store” brætspil – og så er der de mindre. Store brætspil kan vel defineres forskelligt, enten i form af indhold, spillets længde eller i forhold til spillets bestandighed. Hvad den enkelte spiller sætter pris på, er naturligvis et smagsspørgsmål. Hive er ikke et af de store spil, hverken i det materiel, som kræves for at spille spillet eller spillets længde.
Men spillet skærer ind til kernen og er på mange måder et “rent” spil. Uden at være blasfemisk over for en af de store klassikere, så minder Hive på mange måder om skak. Hver spiller har et sæt brikker, og hver kategori af brikker har sin særlige måde at rykke på. Brikkerne er flade træbrikker i form af sekskanter med billeder af karakteren.
I Hive har hver spiller ikke en konge, men en dronning. Spillet går ud på at omkranse modstanderens dronning på alle 6 sider. Hive betyder sværm, og spillets karakterer er hentet fra insektverdenen – bidronning, bille, græshoppe, edderkop og myre. Myren er stærk, den kan løbe, hvorhen den vil, mens den stakkels bille kun går et skridt ad gangen. Til gengæld kan billen kravle hen over de andre brikker. Græshopper springer henover de øvrige insekter – dog ikke huller. Mens edderkoppen bevæger sig præcist tre pladser. Sværmen må ikke brydes, den skal hele tiden hænge sammen – hvilket betyder en mængde begrænsninger i forhold til mobiliteten på begge sider.
Spillene skiftes til at rykke eller placere en brik. Bidronningen skal placeres blandt de første 4 brikker, og før hun er sat, må spillerne ikke rykke brikker, men kun placere brikker. Spillet kræver koncentration og forudseenhed, men da spillet er kortvarigt, skal man (heldigvis) ikke leve længe med sine fejltagelser.
Når spillet er rent, så er det fordi der ikke på nogen måde er held indblandet i spillet. Der er brikkerne, og der er spillerne, der skiftes til at placere eller rykke en brik – og ud over erfaringen med spillet – så er der hverken kort, der skal trækkes eller terninger, der kastes. Og netop erfaringen med spillet gør en forskel. Har man spillet Hive flere gange end sin modstander, så har man, i hvert fald frem til et vist punkt, en fordel. Og lige præcis det træk gør spillet til et godt spil at spille derhjemme om aftenen – fordi det ikke tager særligt lang tid, og fordi spillet ikke er præget af held, får jeg i hvert fald oplevelsen af koncentration, opmærksomhed og fornemmelsen af, at der er vigtige beslutninger, der skal tages for at holde trit med modstanderen.
Hive foregiver ikke at være mere end det er: Et lille, hurtigt men relativt intenst spil – og netop derfor er Hive et spil, som jeg forventer, forbliver interessant – også selvom det ikke på andre måder er et “stort” spil.
Har man lyst til at prøve spillet, så findes der i skrivende stund en version på nettet, og ellers så er Hive – da det jo ikke materielt er et stort spil – et spil, som med pap og saks i løbet af kort tid kan konstrueres.
Faktaboks
- Spillere: 2
- Varighed: 30 min
- Skaber: John Yanni
- Producent: Gen Four Two
- Udgivelsesår: 2001