Der er næsten ingen grænser for hvor mange og forskelligartede spil vi spiller. Selv hvis vi ser bort fra fysiske spil som fodbold og dart, og spillignende situationer vi kommer i i hverdagen som når vi skal score eller have et job, er der en umådelighed af spil hvor vi sætter os ned sammen og spiller. Hvad er kendetegnene ved disse og hvilke er de bedste?

Først og fremmest bemærker vi at der er nogle regler som er helt klare. Er der ikke regler, eller er man ikke enige om dem, er det ikke sjovt at spille. [Det gælder sådan set også hvis man ikke er enige om hvilke kneb der gælder i krig og kærlighed.] Det er ligeså vigtigt at vi har klart definerede mål med spillet – reglerne skal fortælle hvad vi stræber efter og hvornår det er opnået. Vi kender situationen fra Risk hvor en spiller har sat alt på et bræt for at erobre det sidste land han mangler og synes at han har vundet – men modspillerne synes at han skal være i stand til at holde sine lande en runde og så står han pludselig helt sårbart.
Det skal også helst være sådan at spillet har en vinder. Kryds og bolle ender oftest aldrig og er derfor dødkedeligt. I spillet over Ringenes Herre spiller man sammen ‘mod spillet’ og kan altså også tabe. Det er ret frustrerende at der ikke er en vinder, men kan sammenlignes med en kabale.

Når vi er blevet enige om reglerne skal det også helst være sådan at vi har en nogenlunde lige stor chance for at vinde. Det er kedeligt at spille med én som har en stor fordel – og det kan altså både være pga forskellige evner eller ulige regler.

Endnu et krav til et godt spil må være at vi har mulighed for at påvirke det. Krig er vistnok verdens kedeligste spil og Roulette er kun sjovt fordi det er hasard.

Nu har vi tilbage en kæmpestor gruppe af spil med klare regler, klare mål og nogenlunde lige chancer for alle. Herefter kan vi opdele spil i dem med tilfældige begivenheder (dvs alle med terningkast eller hvor man trækker kort) og dem uden (spil som Diplomacy eller Skak). Nogle vil mene at spillene uden, besidder en vis kvalitet alene af den grund men ikke desto mindre er Backgammon og Yatzy kollosalt populære spil.

Om et spil er for én spiller eller mange, kan også være afgørende for hvad man synes om det. Det er trist at sidde og vente længe på sin tur men der er mange eksempler på spil for mere end fire spillere der er balanceret godt så de ikke bliver kedelige. Tilføjelsen af den ekstra byggerunde i udvidelsen til Settlers er et af dem. Man kan altså dårligt sige noget endeligt om hvor mange deltagere der er i et godt spil.

Det er ikke lykkedes mig at give en fuldstændig opskrift på et rigtig godt spil og jeg forventer heller ikke at andre kan. Det afhænger i rigtig høj grad af smag, hvad man er god til og ikke mindst lejligheden. Sidder man på en bar er et ellers kedeligt spil som Klunse jo fantastisk. Mine personlige favoritter er spil for mange (dvs mere end to) spillere, med begrænset indflydelse af held og så synes jeg at det er vigtigt at reglerne er nemme at lære. Det er også rigtig godt hvis man kan blive bedre til spillet efterhånden.

Skal jeg nævne nogle få, efter min mening, superbe spil bliver det Diplomacy fordi det så meget er et psykologisk spil og en styrkeprøve uden tilfældige begivenheder; Settlers for dets mange variationsmuligheder og fordi det er så ligetil at spille; Acquire fordi det er så nervepirrende og fordi man fornemmer nogle dybe principper som man ikke helt kan gennemskue; Terrace fordi er et lækkert bræt og giver et avanceret spil med simple regler.